RÅVARER

Mod myggestik & kløe

 

NON-stik spray, der holder myg og insekter væk!

Sprayes på tøj og hud.

100 ml 70 kr.

 

Mod kløe - Gel, der lindrer kløe og hævelse efter insektstik. Virker også forebyggende mod stik.

Drøj i brug.

50 ml 70 kr.

 

 

 

Råvarer udvalgt med omtanke...

 

Naturhudpleje.dk udvælger råvarerne i produkterne med omtanke og respekt for såvel virkning, som miljø. Det betyder, at der vælges råvarer fra producenter, der tager hensyn til miljøet under produktionsprocessen - og at der tilsættes virksomme olier og ekstrakter i mængder, der virker - og ikke kun pynter på indholdsfortegnelsen !

 

For eksempel indeholder vandfasen i en creme typisk mindst 20 pct. Aloe Vera Juice.

 

Jeg bruger næsten udelukkende vegetabilske og spiselige råvarer. Og i det omfang, det er muligt, økologiske råvarer!

Dog bruger jeg lanolin, som udvindes af fåreuld - og endelig bruger jeg EMU-olie, som udvindes af fedt fra EMU-fuglen. Disse råvarer bruges, fordi de har særlige egenskaber, som gavner hud eller hår - og er købt hos leverandører, der tager hensyn til dyrevelfærd og miljø.

 

Jeg anvender aldrig f. eks. vaseline - eller Petrolatum, som det hedder på det internationale kosmetik-sprog. Vaseline er et affaldsstof fra petroleumsfremstilling, og det har ingen gavnlig virkning på huden. Vaselinen lægger sig som en hinde uden på huden - den kan ikke trænge ind og virker på huden, som at have bare fødder i lukkede gummistøvler !

 

Prøv at tjekke indholdsfortegnelsen på diverse dyre og kendte crememærker. Der er næsten altid vaseline i - grunden kan man undres over, men faktum er, at vaseline (Petrolatum) er et meget billigt fedtstof!

 

Du kan altid kontakte mig, hvis du gerne vil have flere informationer om de råvarer, der er i produkterne - og i hvilke mængder, de er tilsat.

 

Hvordan foregår det?

Mange spørger, hvordan man laver f. eks. en creme? Det er ikke svært - lidt som at lave en sauce. Du har en vandfase og en fedtfase. Disse blandes ved en bestemt temperatur, køles ned og så tilsættes der gavnlige virkestoffer, ekstrakter mm.

Vandfasen kan bestå af både vand, aloe vera, rosenvand m.m.

Fedtfasen består af fedstoffer som f. eks: Økologisk mandelolie, Shea smør, kakaosmør, olivenolie. Fedstofferne har forskellige egenskaber og udvælges ud fra den effekt man ønsker cremen skal have!

 

Jeg tilbyder kurser i fremstilling af creme, hvor alle deltager i fremstillingen og får et produkt med hjem. Ring og forhør!

 

 

 

Naturhudpleje v/ Bodil Stoltenberg, Grønvej 17, Alrø, 8300 Odder Danmark

Telefon: +45 26169930 E-mail: bodilstoltenberg@gmail.com