PRODUKTER

Produktoversigt


Herunder kan du læse nærmere om mine produkter.

Ønsker du at bestille, kan du udfylde bestillingsformularen under fanebladet "BESTILLING", men du er også velkommen til at sende din bestilling i en email.

Jeg er ikke nogen ørn til at fotografere, så bær over med mig med de forskelligtartede fotos!

Ansigt

STAY MATTE - Sebumkontrol. Balance til fedtet/uren hud - meget drøj

Ultralet creme, der hjælper med at skabe balance i hud, der har tendens til at glinse, være fedtet eller med urenheder.

De aktive stoffer er øko hampeolie, dueurt, sølvvand og allantoin. Desuden tilsat olivensqualane, der får cremen til at trænge dybt ind i huden og gøre godt, hvor den skal. Samt øko mandarin- og øko grapeolie, der virker sammentrækkende på porerne og minimerer rødme og blodsprængninger i hudens yderste lag.

Konserveret med benzoetinktur (udtræk af harpiks).

Emballagen er en airless pumpeflaske, der minimerer urenheder i cremen og forhindrer ilt i at trænge ind til cremen.

30 ml - 150 kr.


Dueurt regulerer hudens sebumproduktion og minimerer porestørrelsen.

Øko hampeolie er en "tør" olie, der trænger hurtigt ind uden at fedte

Sølvvand er antiseptisk og regenererende.

Allantoin er lindrende -hindrer ubehag på huden og fremmer den naturlige celledeling og heling.


Til meget fedtet hud, kan 3 i 1 GEL anbefales som suplement.

Age SERUM - eksklusiv og økologisk pleje til sensitiv, tør og moden hud - uparfumeret - drøj oliebaseret serum, som du allerede efter få dages brug mærker og ser effekten af. En effektiv forebyggelse af fine linjer samtidig med at eksisterende rynker minimeres. Hudens naturlige cellefornyelse og kollagenproduktion øges. Opvarm få dråber i hænderne og påfør serum i ansigt og på halsen. Har du meget tør hud, eller vil opnå den optimale effekt, kan Fugtserum med fordel bruges under Øko serum antiage.Kan bruges i stedet for ansigtscreme eller som særlig pleje til udsatte steder.

Trænger hurtigt ind, men vil smitte af på hvidt tøj, indtil den er trængt ind i huden!

I eksklusiv airless flaske med pumpe. Tåles af meget sensitiv hud.

Indeholder: Øko hybenkerneolie, øko havtornolie, øko granatæbleolie, øko tidselolie, oliven - squalane, A-vitamin og E-vitamin. Uparfumeret og uden tilsætningsstoffer. 

40 gram 250 kr.

LAVES KUN PÅ BESTILING. LAGERFØRES IKKE!



Fugtserum - koncentreret fugt til alle hudtyper - uparfumeret.

Langvarig fugtende effekt til din hud. Øger hudens indhold af naturlige fugtfaktorer, forebygger fine linier og efterlader huden blød og spændstig.

Bruges under ansigtscreme eller under Age Serum antiage for optimal effekt mod rynker og til tør og sensitiv hud.

Tåles af meget sensitiv hud.

Omrystes før brug!


Indeholder: Økologisk aloe vera, hydraplus, fugtkompleks, panthenol (ProB5 vitamin), vejbred og glycerin. Konserveret med benzoetinktur (udtræk af harpiks)


40 gram - 150 kr.

Økologisk Øjencreme - til alle hudtyper - anti age, dæmper hævelse

Øjencreme, der beskytter, nærer og regenererer de sarte øjenomgvelser.

Minimerer fine linjer og styrker hudens struktur og elasticitet samt dæmper hævelse.


Rørt af økologiske olier: E- vitaminolie, mandel, hybenkerneolie, granatæbleolie


Desuden tilsat A- og E- vitamin,, vejbredsekstrakt, dueurt og agurkeekstrakt.


30 ml - 100 kr. 

Serum 2 i 1 - anti age og vitaminboost + mod blodsprængninger i de ydre kapilæer

En ultralet cremeserum, der mærkes med det samme. Den forbedrer hudens struktur, øger elasticiteten og forebygger/minimerer fine linjer. Booster din hud med gavnlige vitaminer og antioxidanter.

Desuden minimerer den blodsprængninger i hudens yderste lag (i de ydre kapilæer)

Til moden, træt eller skadet hud.

Bruges alene til fedtet hud - ellers under creme eller olie.

Indhold: Øko aloe vera, A + B + C + E vitamin, oliven-squalane, panthenol, øko grapeolie, øko mandarinolie.

Bør bruges med forsigtig omkring øjnene, da serummen er meget aktiv. Det anbefales i stedet at bruges økologisk øjencreme (herover)



30 ml - 160 kr.

Økologisk 8 hour - Øko salve - heler og reparerer. Reparerer og lindrer skadet hud. Med 75 procent økologiske råvarer - højt indhold af essentielle, mættede fedtsyrer. Brug den som læbepomade, brug den på tør, sprukken hud, skadet hud som fx solskoldning og på smårifter. Den trænger langsomt ind og efterlader huden blød og næret i dybden.

Indeholder: Økologisk kokosolie fast, øko sheasmør, øko kakaosmør, øko rapskimolie, lanolin, bivoks, panthenol (ProB5 vitamin), E-vitamin, økologisk havtornolie, Allantoin og den meget virksomme kamilleolie blå. Konserveret med natriumbenzoat. Uparfurmeret.

50 ml - 125 kr. (i gennemsigtig plastkrukke med sort låg )

25 ml -  70 kr. ( i aluminiumskrukke med skruelåg)


 

Sensitiv - eksklusiv økologisk dag- og natcreme til tør/sensitiv/stresset/skadet eller moden hud.

Denne creme er rig på antioxidanter. Den beroliger huden og nærer i dybden med fine, økologiske olier fra hamp, mandel, kæmpenatlys, granatæble og hybenkerneolie. Desuden med økologisk aloe vera, E-vitamin og fugtekstrakt.


Uparfumeret, men med få dråber beroligende øko lavendelolie.


Cremen er orange pga øko havtorn- og øko hybenkerneolie. Smitter ikke af, når cremen er trængt ind.


50 ml - 100 kr. 



Soft Skin, ultralet økologisk dag- og natcreme til normal og moden hud.

Plejer, fugter og forebygger rynker. Med økologiske olier fra hamp (giver den let grønne farve på cremen),  mandel og granatæble. Desuden med A og E-vitamin samt vejbredsekstrakt, der øger kollagenproduktionen og spændstigheden i huden.

Parfumeret med diskret/ren duft af engelsk rosenolie og øko citronolie




50 ml - 100 kr. 



Økologisk Universalcreme Lægende KamilleCreme – den uundværlige creme, som heler småsår og rifter, køler og heler solskoldet hud samt reparerer rød, irriteret hud. Også velegnet til babys røde numse – og som nærende nat- eller vintercreme. Med øko aloe vera og 100 pct. økologiske olier: mandel, tidsel, avokado, kæmpenatlys, jojoba. Desuden med Provitamin B5 (panthenol), A-vitamin, E-vitamin og den meget virksomme kamilleblåolie, der sammen med avocadoolien farver cremen svagt blå-grøn.Rig på ekstrakter fra helende og kløestillende brændenælde samt med helende Allantoin+bivoks. Konserveret med natriumsalt af benzoesyre, der forekommer naturligt i tyttebær og harpiks fra benzoetræet. Og selvfølgelig helt uden parabener! Trænger hurtigt ind! Meget aktiv creme!


50 ml - 100 kr.


3 i 1 gel, nongreasy ansigtspleje - fugt+vitaminer+antiage 

Multigele, der fugter i dybden, nærer med vitaminer og øger collagenproduktionen og spændtigheden i huden uden at fedte. Minimerer desuden rødme og blodsprængninger i de ydre kapilæer.


Bruges alene til hud med tendens til at skinne (evt suppleret med Stay Matte) - til normal/tør hud bruges den under dag- og natcreme.

Den unikke sammensætning af fugt + et væld af vitaminer + økologisk granatæbleolie, giver din hud optimale pleje, beskyttelse mod de frie radikaler og øger collagenproduktionen, så fine linjer mindskes og forebygger at nye opstår..


Indhold: Økologisk Aloe Vera, Økologisk Granatæbleolie, Økologisk hybenkerne, Fugtkompleks,Hydraplus, Vejbred, dueurt, røllike, glycerin, A+C-E vitamin, tang.


Duft fra få dråber  mandarin og grape. 


Introduktionspris 50 ml - 125 kr.


Til fedtet hud kan det anbefales at bruge Stay Matte som suplement til 3 i 1 gel.

3 i 1 gel erstatter tidligere MOISTURE GOLD + WAKE ME UP i sortimentet


Clean Face mild og effektiv økologisk rensemælk til øjne, ansigt, hals

Mild, men effektiv økologisk rensemælk, der fjerner make up og snavs fra øjne, ansigt og hals. Også vandfast make up. Med økologiske olier fra mandel, ricinus og lavendel. Til alle hudtyper.

Masser let ind i huden, fjern med vatrondel og vand, slut af med Face Tonic.

Med antiseptisk øko lavendelolie.


125 ml - 75 kr.






FACE TONIC/ AFTER SHAVE: Ny forbedret opskrift med helende Panthenol og antiage-ekstrakt fra Vejbred:

Fugter, frisker og beroliger din hud efter afrensning med rensemælk eller efter barbering. 
Lukker porerne. Minimerer og forebygger rynker. Talgregulerende.

Indhold: Økologisk aloe vera, glycerin, neutraltinktur, hamamelis, morgenfrue, brændenælde, røllike, vejbred, Panthenol (Pro B5 vitamin) samt fugtkoncentrat og økologisk lavendel.

Omrystes før brug.


125 ml - 75 kr.

LæbePomade – blødgørende, reparerende og nærende pomade med øko kakaosmør, øko sheasmør, lanolin, bivoks, øko havtornolie og E-vitamin mod tørre læber. Med en anelse frisk mynteolie. Uden konservering.

5 ml - 30 kr.


Få på lager - udgår - brug i stedet ØKO salve - se herover

Kropspleje og håndpleje



Natur Deo - med sølvvand & salvie - roll on - Naturdeodorant uden giftige og skadelige ingredienser, der bekæmper svedlugt i mange timer bl.a. p.g.a. det store indhold af kolloidt sølv (sølvvand), der er en sand bakteridræber. Også tilsalt salvie med antiseptisk virkning samt alunkrystaller, der er en mineralsalt (uden aluminiumklorid), der giver antipersitantvirkning. Også tilsat farnesol, der regulerer PH-værdien. Emulgeret med tang. Konserveret med natriumbenzoat.



Fås  med FRISK, men diskret duft af LIME & LEMONGRÆS


60 gram - 90 kr.

Face & Body - til meget tør og sensitiv hud - økologi til ansigt og krop. Forbedret med øko havtorn + øko hybenkerneolie. 

Fed alt-i-1 creme, der trænger hurtigt ind. Den nærer tør og sart hud med fugt og gode fedtstoffer fra bl.a. økologisk sheasmør, øko mandelolie, øko kokosolie, øko E-vitaminolie, øko havtornolie, øko hybekerneolie. Fugt fra økologisk aloe vera og fugtkoncentrat udvundet af majs og roer.

En creme, der ikke bare fordufter fra huden, men som holder huden blød og fugtet i mange timer.


Diskret duft af øko citronolie og engelsk rosenolie. Meget drøj.


250 ml - 175 kr.


Økologisk Håndcreme - anti age - med honning og hamp - forbedret med vejbred ogm squalane

Blødgør, plejer, heler. Rig på omega 3,6,9. Rørt af øko honning, øko hampeolie, øko mandelolie. Tilsat helende panthenol (ProB5 vitamin), squalane samt E-vitamin og A-vitamin + vejbredsekstrakt, der øger collagenproduktionen, øger smidigheden i huden og modvirker alderstegn.

Trænger meget hurtigt ind og giver superbløde hænder!

Diskret duft af øko citron og engelsk rosenolie.

Tuben er af  genanvendelig aluminium - bortskaffes i emballagebeholder.

Generation 6 er forbedret med squalane, der får de aktive ingredienser til at trænge hurtigt ind i de dybere lag af huden.

40 gram - 40 kr.



Økologisk kropsolie - Til normal og tør hud

En lækker økologisk kropsolie, der trænger hurtigt ind og giver blød og næret hud i mange timer. Antiinflammatorisk, beskytter hudbarrieren og rummer vigtige essentielle fedtsyrer, så huden kan fungere optimalt.

Indhold 125 ml: Økologiske og koldtpressede olier fra: Hamp, mandel, tidsel. Tilsat E-vitamin og parafinolie. 50 procent økologisk.

Diskret og ren duft af økologisk citron og engelsk rosenolie.


125 ml - 125 kr.



Hårpleje

URTE Shampoo med nordiske urter - Modvirker skæl, tørhed, irritation og statisk elektricitet.

Med et væld af nordiske urter: Rosmarin, mynte, brændenælde, stedmoder, salvie, morgenfrue, kamille, Fugtkoncentrat, Broccolifrøolie (øko) panthenol, salvie, perlemorsulfat.

Emulgeret med Himalaya Salt.


Drøj i brug

Uparfumeret, men duftende af alle urterne.

230 ml - 90 kr.

SILKY HAIR - Vitaminrig naturshampoo - antistatisk.

Håndrørt shampoo, der skaber sund balance i hår og hovedbund.

Modvirker skæl, kløe, irritation, tørhed og giver blødt og antistatisk hår.


Indeholder udelukkende vegetabilske råvarer: Øko alo vera, perlemorsulfat, økologisk broccolifrøolie, øko kæmpenatlys, panthenol (ProB5 vitamin) og ekstrakter af havalge, morgenfrue, kamille samt fugtekstrakt fra bl.a. majs og roer

Emulgeret med tang.Uden konserveringsmidler.


Skriv variant i bedskedfeltet:

Silky Hair med duft af  øko citronolie og engelsk rosenolie.

Musc Hair - med maskulin Musc olie



230 ml - 90 kr.

Sol/Myg/Stik


NON-STIK roll-on mod myg og insekter. Effektiv gel uden giftige stoffer. Påføres efter behov. Undgå øjne, rifter og sart hud. NON-STIK lindrer osse kløe, hvis du er blevet stukket. Indhold: Vand, aloe vera, glycerin, citronelle, pebermynte, eucalyptus, IPA-sprit, tang, natriumbenzoat.

50 ml - 80 kr.



Emballager til rejsebrug



Plastflaske med hvidt vippelåg - 125 ml - 9 kr.

Plastflaske med hvidt vippelåg - 50 ml - 7 kr.


Jeg har også andre typer og størrelser - forhør nærmere !